I 2022 bliver de vinterolympiske lege afholdt i Beijing. Kina træder dermed ind på vintersportsscenen, men det tegner allerede nu til at blive en problemfyldt færd. Ikke mindst for miljøet.

Den kinesiske hovedstad Beijing har for fået tildelt værtsskabet for de 24. olympiske vinterlege, som skal afholdes 2022. Dermed bliver det første gang i historien, at en by kommer til at være vært for både et sommer- og et vinter-OL. Beijing fik værtsskabet til fordel for byen Almaty i Kasakhstan. I Almaty er der et godt vinterklima med et naturligt snedække og masser af høje bjerge, hvilket rent geografisk danner gode rammer for et vinter-OL.

Beijings geografiske beliggenhed betyder, at der falder meget lidt sne

Desværre har byen også et problematisk politisk klima, hvorfor valget, altså valget på OL i 2022, faldt på Kina. Et valg som dog giver en række problemer, da Beijings geografiske beliggenhed betyder, at der falder meget lidt sne. Dette har været et af argumenterne imod at afholde legene i Beijing. Afgørelsen er dog gjort, og kender man kineserne ret, vil de med sikkerhed gøre deres bedste for at få landet til at fremstå som et værdigt værtsland.

Udfordringen for Kina
Allerede sidst Kina afholdte OL, var miljøet til debat. Beijings notoriske smog problem var til stor gene under sommer-OL i 2008, og de miljømæssige udfordringer, som Kina står over for generelt, er altså igen i fokus. Kinesiske OL-officials har naturligvis udtalt, at de vil gøre en ekstra stor indsats for at løse problemerne, men det sagt, så bliver det noget af en opgave at løse. Et vinter-OL, der i sagens natur indeholder mange snekrævende discipliner, kræver nemlig sne, og her har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) allerede vurderet, at Kineserne sandsynligvis undervurderer den nødvendige mængde vand, der kræves for at lave kunstig sne.

Et studie fra 2014 udgivet i Nature Climate Change har vist, at Kina pumper vand ud af undergrunden med en langt større rate, end undergrunden naturligt kan nå at blive genopfyldt, så selv uden de vinterolympiske lege overbelaster Kina faktisk landets naturlige vandforsyning. Samtidigt er luftforureningen i Beijing stadig 10-20 gange højere, end hvad verdenssundhedsorganisationen WHO anser som sundhedsskadeligt.

 Kinesiske OL-officials har naturligvis udtalt, at de vil gøre en ekstra stor indsats for at løse problemerne, men det sagt, så bliver det noget af en opgave at løse

Det er altså ikke svært at få øje på en lang række miljømæssige udfordringer for kineserne. Beijings borgmester Wang Anshan har dog erkendt problemerne og lover, at forureningsniveauet ved vinterlegene i 2022 vil leve op til WHO’s standarder. En forsikring, som dog lidt lyder, som dengang RIO lovede, at deres vand ville være renset til det kommende sommer OL.

Kineserne og vintersport
Men hvorfor er OL overhovedet landet i Kina? Kina er ikke decideret kendt for store sportslige præstationer i vinterlandskabet. Ved Sochi i 2014 fik de godt nok 3 guldmedaljer i speedskating, men i de alpine discipliner har de endnu ikke gjort sig rigtigt bemærket. På resultatfronten ser det altså ikke prangende ud, men i Kina vises der mere og mere interesse for vintersportskulturen.

Kinesiske officials har i denne forbindelse udtalt, at de håber, at det kommende vinter-OL vil være startskuddet til en ‘passion for vintersport’. For 20 år siden havde Kina lige knap 10 skisportssteder – i dag findes der over 500.

Det var som sådan en hel skiindustri, som klappede i hænderne, da OL kom til Kina – stedet hvor alle producenter drømmer om at sælge deres ski og beklædning i fremtiden. Måske den øgede kulturelle interesse for vintersport bliver incitamentet til rent faktisk at gøre noget ved problemerne.

 

 Tal fra Vinter OL i Sochi i 2014
88 – lande repræsenteret
51 – mia. dollars brugt (mere end ved de forrige 21 vinter-OL tilsammen)
40.000 – tilskuere var der plads til på Fisht Olympiske Stadion
6 – gram guld i en olympisk guldmedalje
2.800 – atleter deltog
6.000 – mennesker var bosat i den olympiske by
12 sportsgrenes debut ved vinter-OL
60.000 arbejdere lavede sportsfaciliteterne i Sochi
8.144 – kroner kostede legenes dyreste billet (hockey)
18 – lande havde kun én person med i legene 

Artiklen er fra Outdoor Training #10. Køb magasinet her.