Dynafit TLT Radical FT bindingen er til dig, som søger den ultimative skibinding til oplevelser i off-pisten.

Dynafit har været på markedet i mange år med deres letvægtstechbindinger. I samarbejde med all time big mountain-skiløberen Eric Hjorleifson har Dynafit designet en binding, hvor selv de mest aggressive freeridere kan være med. TLT Radical FT hjælper dig til at opleve hele bjerget på en let og bekvem måde uden frygt for at ‘klikke’ ud af bindingen.

Freeride og skitouring
TLT Radical FT er en fantastisk solid tech/freeridebinding. Freerideskiløbere bliver nødt til at kunne stole 100% på deres binding, da de ofte kommer til at køre på stejle bjergsider, hvor en udløsning af bindingen kan have fatale konsekvenser. Med TLT Radical FT under fødderne har vi oplevet en trofast og holdbar binding, der kan holde til tæsk fra styrt, modstå hårde stød ved kørsel og klare turen i liften. Og med en vægt på kun 599 gram er det næsten som om, at du helt glemmer, at dine skistøvler sidder fast i en binding.

Vi kan lige så godt afsløre, at vi på forhånd var skeptiske omkring holdbarheden under landingerne, men vi oplevede gang på gang, at bindingen trofast opretholdte grebet til støvlen. Selv i mindre perfekte og hårde landinger fungerede den optimalt.

Den lette vægt er fantastisk at hike med, da dine kræfter holder meget længere, uden at kroppen er ved at falde fra hinanden. Bindingen har desuden fået tilføjet tre hikingpositioner – høj, mellem og neutral. Andre techbindinger har kun en eller to højder, men TLF Radical FT gør gåturen mod den gode sne til en leg.

DynafitTLTDrop klipper som aldrig før
En af testens mest afgørende parametre var klippedrops. En freeridebinding skal kunne holde til at droppe klipper ude i off-pisten. Vi kan lige så godt afsløre, at vi på forhånd var skeptiske omkring holdbarheden under landingerne, men vi oplevede gang på gang, at bindingen trofast opretholdte grebet til støvlen. Selv i mindre perfekte og hårde landinger fungerede den optimalt.

Det smarte ved TLT Radical FT-bindingen er, at den har en DIN fra 5-12, der passer perfekt til selv de mest aggressive skiløbere. Bindingen er desuden produceret i et meget holdbart materialevalg – aluminium, kulfiber og stål – og så har den et specialdesignet ‘Shock Absorber’, der reducerer de hårde stød fra underlaget, så fleksibiliteten i skiene opretholdes. Vi er yderst imponerede af denne gennemførte freeride/techbinding.

Bedømmelse: ★★★★★★★★★★

Detaljer
Vejl. pris: ca. 500 euro
Info: +49 89 90993-0
Web: www.dynafit.com

Artiklen er fra LUKSUS #86. Køb magasinet her.