Vi har testet denne transportable USB-oplader, der giver dig strøm på farten. Læs testen her!

Den danske virksomhed Chill Innovation har for nyligt lanceret denne nye transportable USB-oplader, som vi har haft til test på redaktionen. I forhold til mange af de opladere, vi tidligere har testet, udmærker denne sig ved at være lille og handy.

Sådan er den i brug
Den kan oplade de fleste enheder som f.eks. smartphones og GPS, og den er udstyret med A-Grade Lithium-ion celler, der giver en overraskende god udholdenhed i forhold til standard USB-powerbanks. Den har 4800mAh kapacitet, så der er strøm nok til f.eks. at oplade en iPhone op til 3 gange, hvilket er virkelig brugbart, når du er af sted i længere tid. Den tager ca. 4,5 time at lade fuldt op.

Det kompakte aluminium design er robust, så den rent faktisk også kan holde til at tage med på outdooraktiviteter eller i tasken til træning. Den kan klare ned til minus 10 grader og op til plus 45 grader. Desuden holder den godt på den energi, den har opladet, så du ikke behøver at genoplade den, selvom du ikke har brugt den. De indbyggede lysdioder kan altid vise den aktuelle batterikapacitet samt aktuelle opladning status – og så kan du også bruge den som nødlommelygte. Den kommer med et USB-kabel med forskellige aftagelige stik til de mest udbredte enheder, men tjek lige på hjemmesiden, om den passer til dine behov.

Konklusion
Alt i alt har vi været super tilfredse med Chill PB-4800 PowerBanken, som er perfekt til at have med, hvis du har elektronik med uden mulighed for at få opladet med strømforsyning. Den er let, fylder ikke meget og har stor kapacitet, så ingen undskyldning for at gå ned på strømmen.

Bedømmelse: ★★★★★★

Dimensioner (H x B x D): 99 x 42 x 23mm
Vægt: 95 g
Vejl. pris: 399,-
Web: www.chill-innovation.com

Artiklen er fra Outdoor Training #1. Køb magasinet her.