Ture Dahl Børglum har været på sin første randonneetur i den smukke bjergkæde Urner Alperne i Schweiz. Modgang prægede de første dage og for at kanalisere den dårlige karma ud, besluttede han sig for at skrive dagbog. Læs med her og bliv inspireret til selv at tage på randonee-eventyr i bjergene.

randonee_outdoor training    Planen for turen i Urner Alperne var at gå fra Andermatt/ Realp til Engelberg og følge ruten, der officielt går under navnet Urner Alp Traverse. Ture er en erfaren skiløber, men havde kun erfaring med kortere topture af en dags varighed, før han sammen med to andre skiløbere begav sig mod traverset. De havde på forhånd ændret lidt på hyttevalgene i forhold til den officielle rute, og undervejs måtte de tage en spontan detour på grund af vejr- og vindforhold for at nå tilbage til Andermatt.

Dag 1 – Lørdag d. 15 marts 2014
Start: Realp 1538 meter, klokken 12:05
Slut: Albert Heim hütte 2542 meter, klokken 15:30, bemandet hytte
Distance: 7,4 kilometer
Tid: 3:25 timer
Højdemeter op: 1004 meter
Højdemeter ned: 0 meter

Vi ankommer til Andermatt ved ni tiden om morgenen, efter at have kørt hele natten fra København. I Andermatt er vejret flot, og humøret er højt – det kribler i fingrene, da vi spænder skind under skiene. Min 45 liters rygsæk er pakket til randen: ekstra tøj, snacks, sele, reb og isøkse. Vi har været nødt til at tage det hele med, for vi er ikke helt sikre på, hvad der venter os. Vi starter opstigningen fra Realp i 1538 meters højde – et par kilometer fra Andermatt.

I Andermatt er vejret flot, og humøret er højt – det kribler i fingrene, da vi spænder skind under skiene

Det er en stille og rolig opstigning som ikke giver nogen problemer, andet end at det er forbavsende varmt. Vi går op af en sydvendt skråning, spotter mange våde og tunge laviner, som er skredet ned. Det bekymrer os lidt, da vi har planlagt at gå fra syd mod nord til Engelberg de næste dage.

Om eftermiddagen ankommer vi til Albert Heim-hytten helt efter planen,men da jeg får skiene af, opdager jeg at min ene binding er flækket ved forbindingen. Det er kun en lille flænge, men det kommer ikke til at holde hele turen. Desuden koger mine fødder, og jeg har vabler på hælene. Det var ikke lige den start på turen, som jeg havde ønsket mig, og jeg er i rigtig dårligt humør, da jeg går i seng.

Dag 2 – Søndag d. 16 marts 2014
Start og Slut: Albert Heim hütte 2542 meter – med en tur til Realp 1538 meter.
Distance: 14,7 kilometer
Tid: 45 minutter ned, 2:25 timer op
Højdemeter op: 1004 meter
Højdemeter ned: 1004 meter

Skærmbillede 2015-11-24 kl. 18.14.14Jeg har sovet godt, men har stadig nedtur over gårsdagens uheld. Efter morgenmaden tager jeg turen alene retur til Andermatt, for at få lavet min binding. Jeg kan godt køre på skiene, så længe jeg ikke lægger for meget tryk på. Christian og Lars vil nå en top eller to i mellemtiden og møde mig senere tilbage i hytten.

På turen tilbage til Andermatt er der totalt white out, da jeg kommer jeg ned i skyerne. Jeg kan kun se 10 meter frem og bliver temmelig urolig, for jeg kan intet kende fra dagen før. Heldet er med mig, og der kommer en kort åbning i skyerne, så jeg finder et pejlemærke, jeg kan kende, og fortsætter turen langsomt i retning af, hvor bilen er parkeret. Jeg får hurtigt pakket bilen, hvorefter jeg kører ind til Andermatt. Her finder jeg hurtigt en skibutik, hvor de kan hjælpe mig. Jeg når også lige at købe noget vabelplaster, inden jeg kører tilbage til Realp igen.

Jeg spænder nu skindene under skiene igen, og bevæger mig endnu engang op mod Albert Heim. Nu hvor jeg kender både rute og vejr, tager jeg en mere direkte rute op. Jeg følger sporene fra en gruppe, der går lidt foran mig. Mine ben er heldigvis friske, så jeg går stærkt. Ved 16-tiden ankommer jeg til Albert Heim hytten igen og har været en hel time hurtigere end dagen før. Det føles godt med lidt medgang.

Christian og Lars er også tilbage – det var vildt blæsende, hvor de gik, så de kom aldrig op på den top, de havde planlagt. Heldigvis lover vejudsigten godt for de næste dage, så vi går alle i seng ved godt mod.

Dag 3 – Mandag d. 17 marts 2014
Start: Albert Heim hütte 2542 meter, klokken 8:30
Slut: Chelenalp hütte 2345 meter, klokken 16:00, ubemandet hytte
Distance: 17,3 kilometer
Tid: 7:30 timer
Højdemeter op: 1400 meter
Højdemeter ned: 1600 meter Efter en god portion morgenmad og en dunk varm saft, er det på med skiene igen.

Klokken er 8:30, men vejret er godt, så humøret er i top. Vi starter dagen med en fin lille nedkørsel på cirka 300 højdemeter, inden vi skal have skind på. Første opstigning går fra 2230 meter til et pas i 3000 meter. De første 300-400 højdemeter går fint, men så begynder det at blive virkelig stejlt og krævende. Det er igen en sydvendt skråning, og sneen her er stenhård, så vi kan ikke rigtig stå ordentlig fast. Jeg skrider ud flere gange og beslutter at sætte harsheisen på skiene. Foran os går en anden gruppe, og vi kan se, hvordan de også kæmper med underlaget. En af dem skrider og taber sin ski, som heldigvis ikke når mere end 100 meter ned af bjerget.

På vej ned bliver det varmere og varmere, gletsjerens blå is rejser sig majestætisk omkring os og får os til at føle os meget små

Da vi når op til passagen, vælger jeg derfor den sikre løsning og smider skiene på rygsækken og spænder steigeisen på støvlerne. Efter få minutter kommer jeg op på kammen i 2849 meter højde. De sidste 200 højdemeter mod toppen bliver lidt mere tekniske, da vi skal klatre langs kammen. Det er virkelig stejlt, og vi må finde isøkserne frem. Halvvejs oppe stopper jeg for en kort pause, og jeg opdager, at på min højre side er der vel 400-500 meter ned, og på venstre side det dobbelte. Jeg må ikke glide nu! Efter en dyb vejrtrækning fortsætter vi ufortrødent op – der er en fantastisk udsigt, da vi når toppen i 3050 højdemeter.

randonee_outdoor trainingFra toppen kan vi se den inddæmmede sø, som er næste punkt på ruten. Sneen er vindpakket, men nedkørslen til dæmningen er fantastisk. Vi skal videre op i dalen, og da den korteste vej er over søen, beslutter vi at skøjte ud på søen en ad gangen. Efter at have krydset søen er vi kommet 2 kilometer længere op i dalen og herfra er der videre 6 kilometer længere op i dalen. Ved 16 tiden finder vi den ubemandede Chelenalp hytte i 2345 meters højde. Vi når lige at sidde en halv time i solen med ryggen mod hyttens varme mur og nyde udsigten samt dagens bedrifter, inden solen forsvinder bag bjergene.

Dag 4 – Tirsdag d. 18 marts 2014
Start: Chelenalp hütte 2345 meter, klokken 8:30
Slut: Gadmen 1200 meter, klokken 15:33
Distance: 23,3 kilometer
Tid: 7:03 timer
Højdemeter op: 1240 meter
Højdemeter ned: 2396 meter

Vi forlader Chelenalp hytten om morgenen med steigeisen på og isøksen i hånden. De første 300 højdemeter er stejle, og vi bevæger os på et underlag af hårdt pakket sne, klipper og løse sten. Det er faktisk en god måde at få varmen på, når man nu starter i skyggen. Længere oppe kan vi endelig få skind under skiene, og inden længe når vi dagens første mål; et pas i 3050 meters højde. Mod nord kigger vi på Sustenhorn i 3550 meters højde. Vi er i god tid og mangler kun en nedkørsel på omkring 1200 højdemeter til næste overnatningssted. Så vi smider rygsækkene i sneen og sætter kurs mod toppen. Det er skønt at gå uden den tunge rygsæk, og trods lidt problemer med bagglid står vi på toppen af Sustenhorn lidt efter klokken 12. Her fra nyder vi den fantastiske panorama udsigt over Alperne.

Nu skal vi ned, og for første gang på turen finder vi lidt lækker nysne. Som en flok legende børn suser vi ned til vores rygsække igen. Herfra skal vi sno os ned over gletsjeren. På vej ned bliver det varmere og varmere, gletsjerens blå is rejser sig majestætisk omkring os og får os til at føle os meget små. Det hele er fantastisk smukt! Tilbage i 2000 meters højde bliver sneen til slush og kort efter, når vi til dagens mål; Hotel Steingletcher, 1790 meter.

Vi drager afsted med fulde maver, det er en fantastisk smuk tur, og vi bliver ved med at spotte gode linjer, som tigger om at blive kørt

randonee_outdoor trainingDa vi kommer hen til hotellet, opdager vi, at det er lukket. Der stod på deres hjemmeside, at de åbnede ugen forinden, men vejen nede fra dalen er ikke engang ryddet, så det ser ud til, at sæsonen slet ikke er startet endnu. Der er intet vinterovernatningsrum, så vi kan ikke overnatte her, da vi ikke har soveposer og kogegrej med. Det er også alt for sent at fortsætte til næste hytte, da vi så skal yderligere 1000 højdemeter op. Den eneste mulighed, vi har, er at følge vejen ned mod dalen til den nærmeste by. Vi forsætter ned af vejen gennem små skovstier. Sneen tynder hele tiden mere ud, og vi ender til sidst i den øde lille by Gadmen. Vi tager herfra en bus og et tog videre til Meiringen, hvor vi så må bruge aftenen på at finde en alternativ rute op i bjergene igen.

Dag 5 – Onsdag d. 19 marts 2014
Start: Räterichbodensee Dæmningen 1703 meter, klokken 11:50
Slut: Bächlital hütte 2330 meter, klokken 13:50
Distance: 3,9 kilometer
Tid: 2:00 timer
Højdemeter op: 650 meter
Højdemeter ned: 25 meter

Klokken er blevet 10, men vi har en plan. Lars har nærstuderet kortene, og det er ikke muligt at komme tilbage på vores originale rute. Men han har fundet en spændende alternativ rute, som vil føre os tilbage mod syd, så vi i sidste ende kan komme tilbage til Andermatt. Vi sidder nu tæt pakket i en lille taxa mod Handegg, hvorfra vi skal med gondollift tilbage op til sneen. Det er skønt at mærke sneen under skiene igen, og dagens tur er lille. Det er bagende varmt, og selvom jeg kun har en kortærmet uldundertrøje på, hagler sveden af mig.

Tidlig eftermiddag ankommer vi til Bächlital hytten i 2330 meters højde, og bliver mødt af er en storsmilende ældre kvinde, Erna. Erna er hyttevært, og har ikke haft gæster i en uges tid, så hun er lykkelig for at se os. Vi tager et par timer i solen på terrassen, og vender vores ruteplaner med Erna, som selv er en ivrig turskiløber. Hun synes, vores plan lyder mægtig, men fortæller at det første pas kan være meget blæsende og dækket af is. Det kræver lidt klatring, og vi skal passe ekstra på.

Dag 6 – Torsdag d. 20 marts 2014
Start:
Bächlital hütte 2330 meter, klokken 7:45
Slut: Lauteraar hütte 2397 meter, klokken 13:20
Distance: 10,0 kilometer
Tid: 5:35 timer
Højdemeter op: 1247 meter
Højdemeter ned: 1088 meter

Erna har forberedt et stort solidt morgenmåltid til os, og fylder vores dunke med varmt March-saft, mens vi spiser. Dagens første mål er Ober Bachlie Licker passet i 3100 meters højde, som er oppe for enden af dalen. Vi drager afsted med fulde maver, det er en fantastisk smuk tur, og vi bliver ved med at spotte gode linjer, som tigger om at blive kørt. Men vi har en lang dag foran os, så det må blive en anden gang. Vejret er med os igen, så vi tilbagelægger de omtrent 800 højdemeter på to timer. Oppe ved passet finder vi en 20-30 meter lang jernstige, som vi skal klatre op ad for at komme over passet. På toppen er udsigten flot, men det blæser meget. Vi må igen tage steigeisen på, da vi skal klatre ned over et stykke med meget is og sne.

randonee_outdoor trainingVi kommer hurtigt ned, og bliver mødt af meget let puddersne. I så dejlig sne får man lyst at tage turen hele vejen ned, men vi skal passe på ikke at tabe for meget højde nu, da vi skal videre over endnu et pas på omkring 3100 meter.

Vi skal mod Hiendertelltijoch passet og på det sidste stykke, må vi igen smide skiene på ryggen og finde isøksen og steigeisen frem. Jeg er sidste mand oppe, og bliver mødt af Lars og Christian, som ser lidt forvirrede ud. På modsatte side er der en næsten lodret klippevæg ned. Vi finder et par slynger omkring nogle klipper, som man kan rapelle ned ad. Men når man først er nede, kan man ikke komme op igen, og vi er nødt til at dobbelttjekke kortet og GPS’en for at være sikre på, at vi er det rigtige sted. Den er god nok!

Så vi finder rebet frem og Lars, som er den mest erfarne klatre, sikre lige rebet med en ekstra slynge, da de slynger, der sidder der i forvejen, ser lidt medtagne ud. Vores 35 meter reb kan lige præcis nå ned til sneen i bunden – godt vi ikke tog et kortere reb med! Vi kommer alle sikkert ned, men sneen er anderledes blød og slushy her på den sydvendte del af bjergsiden.

Jeg smiler og kigger op. Lars står og fægter med armen – vi er kørt forkert og står nu over et stejlt og smalt couloir!

Vi har nu omkring 800 højdemeter ned til næste hytte. Første del af passagen er smal, så vi må bruge kortsving. Heldigvis bliver der også mulighed for at lege lidt og lave nogle dejlig store sving i den bløde sne. Det er en fed, men tung nedkørsel, så man skal ud i en god bagvægt for ikke at stå på snotten. Omkring halv to ankommer vi til Lauteraar hytten, en ubemandet hytte i 2397 meters højde med en fantastisk udsigt ud over dalen, hvor to store gletsjere mødes. Vi går tidligt i seng, da vi har en lang dag i morgen. Ifølge prognosen er fredag sidste dag med godt vejr, så vi beslutter at skippe næste hytte på ruten og i stedet knokle igennem til vi når Münster.

Dag 7 – Fredag d. 21 marts 2014
Start:
Lauteraar hütte 2397 meter, klokken 6:15
Slut: Münster-Geschinen 1350 meter, klokken 13:40
Distance: 22,1 kilometer Tid: 7:25 timer
Højdemeter op: 1583 meter
Højdemeter ned: 2567 meter

Det er stadig mørkt udenfor, da uret ringer klokken 05. Først da vi har fået skiene på, rammer dagslyset. Langt ude i horisonten er solen på vej op, og den kaster et smukt skær ind over dalen. Vi har et godt tempo, og på vejen krydser vi flere isfald og åbne gletsjerområder. Selvom jeg har sat hælkappen randonnee på min randoneebinding op i højeste trin, synes jeg stadig, at jeg skal gå på tæerne. I løbet af 2 timer har vi tilbagelagt omkring 850 højdemeter over en strækning på blot 3 kilometer.

I 3090 meters højde kan vi kigge ud og nyde udsigten til Oberaarrothorn mod syd. Dalen, vi lige har krydset, ligger mod nord. Herfra traversere vi videre mod sydvest i omkring 3 kilometer. Vi er foran tidsplanen og ved godt mod. Idet vi drejer rundt om en klippe mod syd, dukker Mattehorn på majestatisk vis op i horisonten og for sidste gang, skal vi nu have skindene på igen og op ad en let stigning. Vi når hurtigt Galmilicke passet i 3300 meters højde, og her fra har vi nu omkring 2000 højdermeter ned til Münster, hvilket får et smil frem hos os alle tre. Det er en stor bred dal, der er foran os, så igen er der mulighed for at give den lidt gas med nogle dejlig store sving. På kort tid har vi kørt 700 højdemeter ned.

Jeg smiler og kigger op. Lars står og fægter med armen – vi er kørt forkert og står nu over et stejlt og smalt couloir! På kortet kan vi se, at det også fører ned til byen, men at ruten er markeret som vanskelig. Der er skredet en lavine, og der ligger nogle løse sten, hvilket betyder, at der også kan være stenfald. Det virker ikke helt sikkert, men man kan følge linjen hele vejen ned gennem couloiret og ud i en smal dal, så hvis vi kører en ad gangen og kun stopper ‘sikre’ steder, skal det nok gå. Jeg kører først og må hoppe rundt i nogle korte sving, hvilket ikke er let med min tunge rygsæk. Halvvejs nede triller et par sten forbi mig på størrelse med små håndbolde, så jeg skynder mig hurtigt ned og vinker de andre med.

Da vi alle tre står for enden af couloiret, kan vi se, at der er gået rigtig mange vådsneslaviner og stenskred ned gennem den smalle dal. Men det værste er overstået, og nu skal vi blot holde os i midten af dalen hele vejen ned til Münster. Her får vi os en kold øl, inden toget en time senere kører tilbage til Realp, hvor bilen holder. Det bliver enden på en fantastisk rejse.

 

 Fakta Urner Alperne
(fransk: Alpes uranaises; tysk: Urner Alpen) er en bjergkæde i det centrale Schweiz, i den vestlige del af Alperne. Bjergkæden strækker sig gennem kantonerne Obwalden, Valais, Luzern, Bern, Uri og Nidwalden. Urner Alperne består af to forskellige bjergmassiver, adskilt fra hinanden af Susten-passet. Urner Alperne grænser i vest til Berner Alperne, i syd til De lepontinske Alper og til Glarusalperne i øst. 

 

 Hvad er randonnee?
Ski randonnee er en afart af skiløb, hvor du går op af bjerget med skind spændt under skiene og alpinbindinger, hvor hælen kan løftes. Skindet fungerer som modhager mod sneen og sikrer, at du ikke glider tilbage ned af bakken. Når man har nået toppen, spændes skindene af, og så kører man ned af de store uberørte bjergsider. Randonnee kræver all mountain eller freeride ski, binding med randonnee funktion og klatreskind. Hav også gerne lavineudstyr med når du begiver dig afsted. 

Artiklen er fra Outdoor Training # 04. Køb magasinet her.