Er du fortvivlet over, at skisæsonen er ved at være ovre så fortvivl ej. Nord for polarcirklen er der fantastisk skiløb og åbne lifter helt frem til midten af juli.

Den gamle stolelift trækker os langsomt op ad Nuolja. Længere og længere ind i mørket, mens stjernerne en efter en kigger frem på himlen over os. På toppen sætter vi os i samlet flok. Pakket ind i bamsede kedeldragter. Tæt på Aurora Sky Station. Og venter. Selvom kalenderen viser forår, er der isnende koldt, for vi sidder nord for polarcirklen og venter på, at nordlyset skal vise sig.

Her er helt stille. Selvom kulden prø- ver, bider den ikke igennem de tykke kedeldragter.

Lyset lader vente på sig, men det giver tid til at drømme sig væk i morgendagens skiløb.

“Når der er fuldmåne, kan man stå på ski ned ad bjerget uden pandelampe,” fortæller vores guide. Jeg tror ham, for lysforureningen er minimal, jeg ærgrer mig samtidig over, at vi ikke har ski med på toppen i aften, så vi kunne give det et forsøg. I takt med at øjnene vender sig til det næsten fuldstændige mørke, begynder den kridhvide sne at lyse op i mørket, og tanker om de gode linjer på den store, hvide bjergside begynder at forme sig i hovedet.

Nordlyset lader os vente forgæves, og vi tager med den søvnige lift ned igen. Men i morgen går det løs på bjerget igen – denne gang med ski under fødderne.

Nordlys-hysteriet
Nord for polarcirklen og tæt ved grænsen mellem Norge og Sverige ligger Abisko. I løbet af vinterhalvåret har de besøg af tusindvis af turister, som kommer for at jage nordlyset. Abiskos

mikroklima betyder nemlig, at der stort set aldrig er overskyet, og sammen med deres placering langt mod nord giver det de optimale forhold for at jage det spektakulære lys på stjernehimlen.

Abisko ligger midt imellem en række naturparker, og området er drevet med en holdning til naturen, som betyder, at de ikke ønsker at plastre naturen til med flere eller flottere hoteller, for at lokke et endnu større antal japanske nordlys-turister til. Sengene er ellers godt fyldt i løbet af sæsonen, men her værner man om naturoplevelsen. Midt i hele nordlys-hysteriet ligger et lille overset skiområde. Uden præparering – for der er simpelthen for få skiløbere – eller ret mange mennesker på bjerget. Én nostalgisk lift med plads til to personer trækker langsomt de få skiløbere op ad bjerget, og fra topstationen er der fri adgang til hele området – Nuolja Offpist.

Offpist uden pudder
Det er ikke i Nuolja Offpist, man jager de store puddermængder, for mens en himmel uden skyer er perfekt til nordlyskiggeri, giver det ikke meget nedbør. Skiområdet ligger i et ørkenområde, så pudderjagten kan være hård. Til gengæld behøver man ikke jage de store naturoplevelser. Eventyret begynder så snart, man forlader bjælkehytten på toppen, hvor liften efter et langt og sejt træk sætter skiløberne af.

Det er netop her på toppen, vi mødes med vores guide efter den forgæves jagt på nordlyset aftenen forinden.

Her bliver lavineudstyret tjekket, inden vi begiver os ud på bjerget, og med grønt lys fra vores guide ligger hele bjergsiden åben foran os.

Her er hverken skiltning til at føre en på den rigtige pist eller rækværk, som afskærmer pist fra offpist eller præparering for den sags skyld. Her er kun en helt formidabel udsigt over den frosne Torneträsk, Sveriges syvende største sø, samt over bjergformationen Lapporten og over den store hvide sneflade, der fører nedad. På vej ned igennem det åbne landskab er der massere plads til, at skiene kan lege sig i den retning, de har lyst til. Den hvide flade lukkes gradvist til af træer, inden vi ved bjergets fod møder vejen, der binder området sammen. Herfra kan man roligt trille tilbage til stoleliften og tage en tur til.

Med erfaring fra travle og stærkt kommercialiserede skiområder er det helt underligt at stå her midt i naturen – uden larm, travle beværtninger og store menneskemængder – og alligevel være serviceret af en stolelift. Efter hver tur ned gennem landskabet var det eneste, der brød stilheden ens egen gispen efter vejret og gruppens fælles eufori over området. Bare lige én tur til, inden solen går ned bag Lapporten i det fjerne.

Det nordlige pudderparadis
Bare en halv times kørsel fra Abisko ligger Riksgränsen. Selvom det er en kort rejse, kunne ændringen i klimaet næppe være større. Hvor Abisko er en kold ørken, er Riskgränsen kendt for sine enorme snemængder. Og området skuffer ikke på den dag, vi ankommer, hvor der over natten er faldet et nyt fint snelag.

Riksgränsen er langt mere befolket end Nuolja Offpist, men selvom her er præparerede pister at finde, er det de brede pudderski og langhårede freeride-bumser, der præger området. Her findes et hav af flotte offpist-ruter i forskellige sværhedsgrader, og med fin skiltning af både rute og lavinerisiko er det et spændende område at besøge, hvad enten man er ny eller ekspert i offpist-genren.

Eventyr frem for afterski
Turen til Lapland er lang og forholdsvis bekostelig, men til gengæld tilbyder de forskellige skiområder på grænsen mellem Norge og Sverige nogle helt unikke skioplevelser, og vil for naturelskere helt sikkert være et besøg værd.

Hos Nuolja Offpist får man en naturoplevelser, der på trods af begrænsede mængder puddersne ikke findes andre steder i Europa – måske i verden.

Ved Riksgränsen ligger et pudder mekka, som kan tilfredsstille selv de mest garvede offpist-fanatikere.

Og ved naboresortet Björkliden har man specialiseret sig i at servicere børnefamilier med fantastisk skiløb. Lappland Resorts tilbyder en fin balancegang mellem eventyr i den smukke og barske natur og mulighed for fantastisk skiløb – både med og uden puddersne.

OM KIRUNA
Typisk flyver man til den svenske by Kiruna, hvorfra der er et par timer til de forskellige Lappland Resorts.

Byen er placeret koldt og nordligt og er udelukkende opført på grund af minedrift i 1900. Siden er mængden af jernmalm, som hentes op af jorden, vokset støt år for år, og den mine, som leverer mest jernmalm til Europa, ligger ved Kiruna.

I nyere tid er minedriften dog kommet faretruende tæt på byen og dens 23.000 indbyggere, og de seneste 10 år har man arbejdet på en løsning, inden byen bliver undergravet.

Løsningen er nu fundet: Man flytter hele byen og dens indbyggere 3 kilometer, så udvindingen af jernmalm kan fortsætte.

PÅ ALPIN I RIKSGRÄNSEN – FRA FEBRUAR TIL JULI
Området Riksgränsen er effektivt og godt indrettet, da fjeldets højdeforskel (faldhøjden) er optimalt udnyttet. Offpist og heliski er i høj grad i fokus her og er derfor også et hovedmål for mange af de tilrejsende skiturister. Men offpist er dog langt fra den eneste form for skiløb, området har at byde på. Fordelt over hele fjeldet er her nemlig masser af super gode og velpræparerede pister af varierende sværhedsgrad.

Skisæsonen starter i februar, men til gengæld kan du stå på ski langt ind i de lyse nætter i juli. Læs mere på www.riksgransen.se

SÅDAN KOMMER DUTIL RIKSGRÄNSEN

  • Norwegian flyver dagligt (undtagen lørdage) fra København til Kiruna med mellemlanding i Stockholm.
  • SAS flyver dagligt fra København til Kiruna med mellemlanding i Stockholm.
  • Fra lufthavnen i Kiruna er der cirka 1 time og 45 minutter til Riksgränsen.

AT BO I RIKSGRÄNSEN
Du kan bo på det moderne hotell Riksgränsen i hjertet af skisportsstedet. Hotellet har Restaurant, sportsshop, konferencelokaler, læger og spa med udsigt over Vassijiare. Tæt ved hotellet finder du lejligheder udstyret med køkken, så du selv kan stå for mad og drikke på din ferie.

Endelig kan du indlogere dig på det nærliggende vandrehjem STF Vandrarhem Riksgränsen, som ligger et stenkast fra både hotellet og togstationen. Du kan bo på værelser med op til fire senge inklusiv TV, bad og WC i hvert værelse. Desuden findes der fitness, sauna og et godt fælleskøkken til madlavning.

Artiklen er fra Outdoor Training #7 Bestil abonnement på Outdoor Training her.