Et kig på Frostgun Invitational 2016: Vi har taget en snak med Michael Fugmann, som er manden bag et af Europas største freestyle events, Frostgun Invitational.

frostgun_OT_fotocredit_Jesper Grønnemark_Frostgun.comHan er efterhånden en erfaren mand til at lave skievents, og i 2016 kan Michael Fugmann for 11. gang byde velkommen til ét af Europas største freestyle events med verdens bedste freestyle atleter på ski og snowboard, kombineret med en unik festivalstemning med store koncerter, afterski og fester. Frostgun er den eneste “Big Air Contest” med platin status i Europa, og har i øvrigt det højeste niveau i branchen.

Da Frostgun Invitational første gang så dagens lys, var det et 100% dansk arrangement

Elias ambuhl, som vandt Frostgun 2015, udtalte, at niveauet her var højere end til X-Games, hvor Elias selv fik tredje pladsen samme år. Deltagerne i Frostgun-konkurrencerne er freestyle skiløbere og snowboardere i den absolutte verdensklasse, som kæmper om vigtige AFP og TTR point (globalt ranglistesystem), æren og en massiv pokal. Med en præmiesum på 60.000 amerikanske dollars og et enormt hop tager Frostgun Invitational således freestyle ski og snowboarding til et helt nyt niveau, så det er ikke uden grund, at vi møder en stolt Michael Fugmann på redaktionen.

frostgun_OT_fotocredit_Jesper Grønnemark_Frostgun.comDanskeren bag Frostgun
Meget kort kan Fugmann beskrives som en dreven ambassadør inden for freestyle skiløb i Danmark. Han er selv tidligere vinder af DM i freestyle skiløb flere gange, og han har gjort en kæmpe indsats for at udbrede sporten nationalt og internationalt. I 2014 udvidede han blandt andet Frostgun repertoiret til også at have eventet “The Frostgun Streetfighter”, som er en særlig rail jam session, der giver atleterne mulighed for at vise, hvordan man håndterer trapper, kæmpe rails og en masse street set-ups.

frostgun_OT_fotocredit_Jesper Grønnemark_Frostgun.comDa Frostgun Invitational for første gang så dagens lys i 2005, var det 100% et danskpræget arrangement, men det har ændret sig, og alt foregår nu på fransk og engelsk på grund af det internationale publikum. I 2015 blev Frostgun vist live på TV til mere end 150 millioner mennesker rundt omkring i verden, og der er indgået et samarbejde med det franske radioselskab Fun Radio, der med omkring 4 millioner lyttere om dagen giver en solid eksponering i Frankrig. Derudover vises Frostgun, vanen tro, også her i Danmark på DR3, hvor alle danske freestyle fans kan følge med, hvis ikke selv man er så heldig at komme forbi og opleve det.

Opnået høj status
frostgun_OT_fotocredit_Jesper Grønnemark_Frostgun.comSelvom Frostgun Invitational har opnået en høj international status og har fået meget opmærksomhed på relativt kort tid, så er der ikke tid til at hvile på laurbærerne ifølge Michael Fugmann, da der er en række andre freestyle events rundt om i Europa, som han er oppe imod. Han ser dog ikke konkurrencen som noget decideret dårligt, men det er klart en udfordring, eftersom der ikke er en stor pengemaskine bag, som det er tilfældet ved andre store events, som X-Games, Dew Tour eller Air & Style.

Det danske freestyle miljø skal have en chance for at vise, hvad de kan

“Vi kan ikke gøre meget andet end at tage kampen op, og i bund og grund kører vi vores eget løb. Vi er som det eneste freestyle event livetransmitteret på TV i Europa med både ski og snowboard, så det er en god ting. Vi prøver, så godt vi kan at tage hensyn til både ski- og snowboardkalenderen”.

På redaktionen tog vi også en snak med Michael Fugmann om, hvordan det ser ud i forhold til dansk deltagelse til Frostgun Invitational. “Kvalifikationerne til dette års Frostgun er droppet af hensyn til udvidelsen med Snowboard og pres fra blandt andet TV stationerne. Invitationen foregår derfor med udgangspunkt i verdensranglisten, kendte navne og sponsorer. Derfor er der desværre ikke kommet nogle danskere med,” fortæller han.

frostgun_OT_fotocredit_Jesper Grønnemark_Frostgun.comEt dansk håb?
Der er dog håb om dansk deltagelse på et tidspunkt. Freestyleskiløberen Rasmus Dalbjerg Jørgensen, bedre kendt som Rasmus DJ, vandt DM i Freestyle i 2013, og har også deltaget i flere World cups. Han har især gjort sig bemærket i slopestyledisciplinen, der gælder om at lave tricks i de forskellige sektioner af rails og hop. Det terræn, Frostgun har til rådighed, er dog umiddelbart ikke egnet til slopestyle. Når Frostgun Invitational forhåbentligt engang bliver et endnu større event, kan man jo kun håbe på, at der kommer nogle danskere på programmet.

Der skal være plads til fest, hygge og godt humør

Og for Fugmann er det bestemt ikke forbudt at drømme – tværtimod. En drøm ville det i hvert fald være, hvis Frostgun engang i fremtiden kunne afholdes i København, selvom det ville koste en stor pose penge. At store Freestyle events er begyndt at vinde indpas i Skandinavien ses eksempelvis i Oslo, hvor man i 2016 for første gang nogensinde kan opleve X-games.

Lige fra starten har én af tankerne bag Frostgun nemlig været at lave en sammensmeltning af sporten, musikken og publikums gode humør

frostgun_OT_fotocredit_Jesper Grønnemark_Frostgun.comHvis man i Danmark kan få rettet mere opmærksomhed mod freestyle ski og snowboard, er der bestemt udsigt til, at man en dag kan bygge vintersportsfaciliteter i København. For det første vil det danske freestyle miljø få en større chance for at vise, hvad de kan. Og for det andet vil vintersportsfaciliteter i Danmark kunne vise landet fra en anden side og give mulighed for, at freestyle miljøet kan blomstre blandt unge danskere, og på den måde få os med på den internationale freestyle scene.

 

frostgun_OT_fotocredit_Jesper Grønnemark_Frostgun.comEn større oplevelse
Foruden at være et event, der formår at samle nogle af de bedste freestyle skiløbere og snowboardere i verden, gør Frostgun Invitational meget ud af at skabe en oplevelse udover sporten. Der skal nemlig være plads til fest, hygge og godt humør. I 2016 bliver der derfor skruet endnu mere op for de omkringliggende events.

Michael Fugmann har meldt ud, at der er en god chance for at høre musik fra nogle store danske bands og DJ’s, både udenlandske og danske, og at musikken vil bidrage til at skabe lige den stemning, der hører freestyle kulturen til.

Det var ikke muligt at lokke nogle konkrete navne ud af ham, men kender vi Fugmann ret, Sfrostgun_OT_fotocredit_Jesper Grønnemark_Frostgun.comhar han helt sikkert en overraskelse eller to i ærmet. “Vi har koncerter både før og efter konkurrencen. Lige fra starten har én af tankerne bag Frostgun nemlig været at lave en sammensmeltning af sporten, musikken og publikums gode humør”, afslutter Michael Fugmann.
Alle Frostgun-arrangerede grupperejser blev udsolgt på bare fire dage, men vil man bare ikke gå glip af dette succesfulde og gennemførte danske freestyle event, så kan man stadig glæde sig. Freestyle konkurrencerne er nemlig åbne for alle, der befinder sig i Val d’Isère.

 

 Om Frostgun Invitational
• Tidspunkt: den 16. – 18. februar 2016 (uge 7)
• Sted: Val d’Isère, Frankrig
• Discipliner: Freestyle ski og snowboard
• Læs mere på: www.frostgun.com eller www.facebook.com/frostgun  

Artiklen er fra Outdoor Training # 10. Køb magasinet her.