Skal dit sexliv have et spark, så dyrk noget crossfit eller yoga på ferien.

Folk, der tager på en aktiv ferie, er også dem, der er mest aktive på lagenerne. Det viser en ny undersøgelse fra Spies, som samtidig peger på, at det aktiviteter så forskellige som zumba, golf, crossfit og løb, der er et godt krydderi til samværet på rejsen.

Motion på ferien kan sætte fut i erotikken. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Spies, som tager pulsen på de motionsdyrkende danskere, som er mellem 18 og 45 år. Ifølge undersøgelsen har de adspurgte danskere, der er på en aktiv ferie, op til hele 50 procent mere sex på en ferieuge end de danskere, der ikke dyrker motion på ferien. Holdsport som eksempelvis volleybal kan også krydre intimiteten, da de, der dyrker denne type af sport har 41 procent mere sex på en ferieuge sammenlignet med de danskere, der ikke dyrker motion på deres ferie.

”Kombinationen af sport og ferie kan være en ren power-booster for sexlivet, hvis man vælger at kombinere solbadning med motion. Der kan altså være fordele at hente i at tage på aktive ferie sydpå, da du på den måde kan få pulsen op i mere end en forstand ved ikke kun gøre noget godt for din krop, men også gøre noget godt for dit parforhold,” siger Jan Vendelbo, administrerende direktør i Spies.

Også danserne er ifølge undersøgelsen godt med, da de danskere, der blandt andet dyrker zumba og funk har 37 procent mere sex på en ferieuge i forhold til de danskere, der ikke er fysisk aktive på ferien. Men de rigtige højdespringere er, overraskende nok, golfspillerne, og det har måske en forklaring:

”Umiddelbart kan det lyde sjovt, at golfspillere er de sportsudøvere, som angiver at have mest sex på ferien. Men det at spille golf minder på mange måder om at gå på en date. Der er nemlig tid til at gå og nyde hinandens nærvær ved at grine sammen over et lidt skævt slag eller beundre den andens kunnen. Ofte er golfbaner også omgivet af smuk natur,” siger sexolog Jakob Olrik og fortsætter:

”Golf kan derfor bruges som et oplagt forspil til en romantisk aften. Og så har lige den sportsgren også den fordel, at det ikke er en sport, hvor man udmatter sig selv. Det betyder, at golfspillerne selv efter en lang dag stadig har energien til at nyde hinanden, når dagen under solen er slut.”

Yoga er en klassisk koncentrationssport, hvor kropsbevidstheden er i centrum. Det betyder, at især færdigheder som udholdenhed, styrke og ikke mindst åndedræt bliver trænet. Og det er klart en fordel for et intenst sexliv.

Dyrk yoga og øg potensen

Blandt de sexfremmende sportsgrene er også de mere meditative sportsgrene som fx yoga og pilates. Udøvere af disse sportsgrene angiver, at de har 27 procent mere sex om ugen på en ferie sammenlignet med de danskere, som ikke dyrker motion på ferien. Men selvom golf umiddelbart virker som den oplagte sportsgren på ferien, hvis erotikken skal være i centrum, kan der være fordele i at gøre yogaen til en del af træningsprogrammet:

”Yoga er en klassisk koncentrationssport, hvor kropsbevidstheden er i centrum. Det betyder, at især færdigheder som udholdenhed, styrke og ikke mindst åndedræt bliver trænet. Og det er klart en fordel for et intenst sexliv. Især mænd kunne med fordel dyrke mere yoga, hvis de vil styrke deres præstation, holde længere og udføre mere smidige positioner til glæde for kæresten. Og så er yoga jo en ganske afstressende form for motion på en aktiv ferie,” slutter Jakob Olrik.

Om undersøgelsen

Epinion har i februar 2015 gennemført en befolkningsundersøgelse for Spies om motions-, ferie- og sexvaner. Undersøgelsen er blevet til på baggrund af et spørgeskema, som er blevet sendt ud som en e- survey, og der er indsamlet 2068 interviews med danskere i alderen 18-45 år, som enten er i et parforhold eller gift.

Nøgletal:

Forskellen mellem ikke at dyrke motion på ferien til at dyrke motion på ferien fordelt på typer af motion:

  • Golf: + 50 procent
  • Anden type holdtræning: + 47 procent
  • Holdsport som fx fodbold, håndbold og volleyball: + 41 procent
  • Dans (fx zumba eller funk): + 37 procent
  • Sport med dyr som fx ridning og agility: + 28 procent
  • Yoga, pilates eller lignende: + 27 procent
  • Crossfit eller lignende: + 21 procent
  • Træning i et center (fx styrketræning eller løbebånd – ikke holdtræning): + 17 procent
  • Ketsjersport som fx badminton, tennis eller squash: + 14 procent
  • Spinning eller anden holdtræning på cykel: + 11 procent