Rejser du meget? Og har du mobilen med? Med3’s 3LikeHome koncept kan du ringe og bruge data i udlandet uden det koster ekstra. Læs vores oplevelse her.

Dette er lidt en anden form for test, da vi i stedet for at teste et produkt har testet en tjeneste. Nemlig 3LikeHome-konceptet fra mobilselskabet 3, som kort fortalt går ud på, at man kan bruge sin smartphone og tablet i 40 lande verden over på samme vilkår som i Danmark. Vi har testet det på vores rejse til Dansk Vestindien og Puerto Rico for at se, hvordan 3Like Home telefonien virker i praksis.

Vi startede med at få tilsendt to nye SIM-kort, som vi hurtigt og smertefrit fik overført vores respektive numre til. Og man må sige, at mobilselskabet 3 er langt fremme i forhold til at gøre det nemt for rejsende. I skrivende stund dækker 3LikeHome blandt andet USA, Singapore, Puerto Rico, Dansk Vestindien, Hong Kong samt det meste af Europa. Derudover kan man betale et ekstra gebyr for at få 200 mb data i Thailand, USA, Kina, Tyrkiet og Forende Arabiske Emirater.

Konklusion

Overordnet set kan vi ikke få armene ned! Selvom vi helt sikkert kan blive enige om, at det er godt at være offline og koble fra, når man er afsted på tur, så er det unægtelig meget nemmere at planlægge turen undervejs, få inspiration, finde vej og have kontakt til omverdenen, når man har online adgang fra sin smartphone eller tablet.

Der var dog to ulemper, som vi oplevede i Puerto Rico og Dansk Vestindien. Den ene var, at man på ingen måde har dækning alle steder, så man skal udnytte muligheden, når man kan se signal. Langt ude for byerne var der ofte ingen dækning – og det gjorde, at vi pludselig mistede signalet, når vi brugte det som kort i bilen eller andre steder. Til gengæld sparede vi GPS’en væk og fik nogle af de good-old rejseoplevelser, der kommer af ikke at ane, hvor man skal hen, når vejskiltene på ingen måde hjælper dig på vej.

Den anden ulempe er, at man lige skal være ekstra obs, når man bevæger sig på grænseområder. Vi oplevede, at der pludselig kom en sms om, at vores ene abonnement var lukket, da vi havde brugt for max-grænsen på 400 kroner. Det skete på øen St. John i Dansk Vestindien, som ligger tæt på Britisk Vestindien, som således ikke er dækket af tjenesten. Man modtager dog en sms, så snart man kommer ind i en ny ‘zone’, men hvis ikke man lige er obs på det, kan det nemt blive en dyr omgang.

Dog må vi sige, at vi forstår ingen ligesindede rejseentusiaster, hvis ikke de anskaffer sig et abonnement, hvor man kan bruge data i udlandet uden ekstra beregning, hvis det er muligt. Klart ét af de bedste tips fra os, for dem af jer, der ikke allerede selv har opdaget det.

> Se listen over lande, som 3LikeHome dækker

3LikeHome dækker

  • Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
  • Modtagelse af kald og opkald til danske numre
  • SMS/MMS til danske numre
  • Op til 10 GB i op til 30 dage af gangen. Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
  • Opkald til udenlandske numre koster almindelig udlandstakst

★★★★★☆

Vejl. pris: Fra 130,-/md (3 GB og fri tale)

Web: www.3.dk

Artiklen er fra Outdoor Training #13. Bestil abonnement på Outdoor Training her.